Foreningen
Organisation: Vi er organiseret som en almennyttig forening, “Foreningen for Danmarks Kontemplative Højskole”.
Foreningens formålsparagraf: At udvikle og tilbyde folkeoplysende kurser og andre aktiviteter på et kontemplativt grundlag. Der lægges særlig vægt på inspiration og fordybende praksisser med rod i kontemplative traditioner som buddhismen (i særdeleshed Rangjung Yeshe Gomde’s linje), forskellige kristne kirker og overleveringer (i særdeleshed den Grundtvigske og dens rødder), samt kontemplative elementer i kunst og videnskab. Endvidere er det et centralt sigte for foreningen at udfolde og fordybe et moderne sigte om udvikling, fællesskab, omverdens-omsorg og menneskelig befrielse, med særlig rodfæstning i den Grundtvigske skole- og oplysningstradition. Endelig vil foreningen så vidt muligt arbejde hen imod at etablere en egentlig folkehøjskole på det nævnte grundlag.
Foreningens vedtægter kan læses i deres helhed her.
Medlemskab: Alle som ønsker at medvirke til formålet er velkomne i foreningen. Man betaler et årligt kontingent (100 kr) for at støtte sagen, og modtager nyhedsmail og invitation til aktiv-møder og generalforamling. Du kan melde dig ind ved at sende en besked herom til info@dkhs.dk
Foreningens Bestyrelse:
Bestyrelsen består siden generalforsamlingen i maj 2025 af:
- Frederik Krups (formand), Charlotte von Bülow (kasserer), Jeppe Lerche, Anne Mai Liin, Niels Viggo Hansen

Kontakt :
email: info@dkhs.dk
tlf: +45 2895 0103
Vil du være med i fællesskabet?
Vi vil gerne invitere dig ind i fællesskabet omkring Foreningen for Danmarks Kontemplative Højskole – et nyskabende højskoleinitiativ på vej til at blive en selvejende forening med rødder i meditations-, livsoplysning- og højskoletraditioner.
Hvor står vi nu?
Vi har fået vores egen foreningsstruktur, og ambitionen er at udvikle forskellige formater: længere kurser, weekend- og vinterhøjskoler, og måske nye rammer – mens vi bevarer hjertet i Grundtvigs idéer og den kontemplative praksis.
Hvorfor blive medlem?
- Vær med til at bygge en folkehøjskole, der udfolder kontemplation og fællesskab i praksis.
- Få indflydelse gennem generalforsamling og frivilligt engagement.
- Mød ligesindede, bidrag med ressourcer – både intellektuelle og praktiske – og hjælp med at forme nye højskolekurser.
Praktisk info
- Medlemskab følger vores vedtægter (§ 4), og giver stemmeret på generalforsamlingen (§ 5)
- Medlemskabet er åbent, og har til formål at støtte foreningens drift og aktiviteter (§ 3)
- Du er velkommen til at kontakte os på bestyrelsen@dkhs.dk for flere detaljer, eller hvis du allerede ser dig selv som en del af rejsen.
Kontakt os på bestyrelsen@dkhs.dk – hvis du vil gå sammen med os om at skabe et lærende, omsorgsfuldt rum for refleksion og fællesskab i Danmark.
