Højskolens Idégrundlag

Hvad betyder ‘Kontemplation’?

Kontemplation betyder “skuen”. Når man kontemplerer er man ikke optaget af at præstere noget, at have noget eller at tage sig ud som noget – man hviler eller flyder opmærksomt i tilværelsens dybere lag. Mange bruger ordet kontemplation som ensbetydende med meditation, men man kan også bruge ordet til at pege på en bredere strømning – også meditative måder at filosofere på, være sammen på, osv.

For århundreder siden havde Europas kultur mere plads til det åndelige, i hvert fald nogle steder. Man talte om at mennesket har to slags liv, det foretagsomme vita activa og det åndelige vita contemplativa. Det moderne Vesten har glemt så meget om det kontemplative liv at mange finder inspiration fra østlige traditioner. I Den Kontemplative Højskole tror vi at denne inspiration kan blive til mange slags gensidig gavn og glæde for øst og vest – hvis den kan ske udogmatisk, udforskende, med nysgerrig respekt for dybde.

Meditation, Mindfulness & Compassion?

Meditation er metoder til systematisk kontemplativ fordybelse. På den kontemplative højskole indgår meditation i dagsprogrammet. Der er løbende undervisning af højt kvalificerede meditationslærere, og meditative arbejdsformer og indsigter er indarbejdet i andre fag og i selve pædagogikken.

Der er mange traditioner og former for meditation. Mange tænker fx på meditation som noget med bestemte stillinger og lukkede øjne, men der findes også aktive og udadvendte former.

Mindfulness er en særlig meditationsform eller stil som har fundet stor udbredelse i vores tid – en enkel og systematisk form for nærværstræning og afspænding, som har vist sig effektfuld i behandling og forebyggelse af stress, angst og drepression. Mindfulness-kurser er både meget tilgængelige for begyndere og egnede til at give en rød tråd og fælles grundlag for andre meditative udforskninger. Et nyere skud på stammen er compassion-kurser med stærkere fokus på træning i lytten, forståelse og hjælpsomhed.

På den kontemplative højskole kan man både få en grundlæggende indføring i meditation, lære at sætte den i sammenhæng den kontemplative kulturhistorie og forskellige meditative traditioner, metoder og udforskninger – og der vil også være videregående kurser for dem der selv ønsker at arbejde fx med mindfulness som undervisere, terapeuter etc.

Hvad kan Buddha og Grundtvig give hinanden? 

Den kontemplative højskole står i en levende dialog mellem kristne og buddhistiske traditioner. Begge rummer årtusinders erfaring med fordybelse, bøn og meditation, og mødet mellem dem har længe været en af de mest frugtbare samtaler i moderne åndsliv. På højskolen ønsker vi at videreføre denne samtale som en varig interesse – et rum hvor man kan lære af både kristen filokalia og buddhistisk meditativ indsigt, og hvor gensidig inspiration kan vokse.

Samtidig åbner vi for et bredere kontemplativt udsyn. Mange kulturer har udviklet dybe praksisser og forståelser af menneskets indre liv – fra sufismens poesi og ekstatiske hengivelse, over taoistiske og hinduistiske veje til balance og erkendelse, til shamanistiske traditioners sans for naturens levende kræfter. At studere og afprøve sådanne kilder er for os en vej til at forstå både os selv og hinanden bedre.

Udgangspunktet er åbent og nysgerrigt: vi betragter kontemplative traditioner som arbejdshypoteser, der kan kaste lys over det meningsskabende lag i forskellige kulturer. Samtidig forholder vi os usekterisk og historisk-kritisk – vi søger hverken at idealisere eller at udviske forskelle, men at forstå.

Denne forståelse kan også række ind i nyere tolkninger af kristent åndsliv, som man finder hos skikkelser fra Goethe til Grundtvig, hvor den kontemplative arv forbindes med dannelse, kunstnerisk skaben og folkelig oplysning.

Kreativ Bæredygtighed

Vi lever i en vild tid. Men det har vi egentlig altid gjort. Der findes ingen økologisk niche uden de væsener, der bebor den, og ingen væsener uden den niche, de former og formes af. Bæredygtighed er derfor ikke statisk bevarelse, men en kreativ utopi: at skabe nye måder at leve sammen.

En kontemplativ højskole er et sted, hvor vi i fællesskab kan vågne op til dette – og blive både vilde og civiliserede, i ordets bedste og mest legende forstand. Fagrækken tager kreativ bæredygtighed ind i refleksion – historisk, videnskabelig, livsfilosofisk – og i konkret praksis: fra permakultur og grønt design til vild madlavning og meditativ natur-pilgrimsvandring. Hertil kommer debatter om teknologi, økonomi og politik. For bæredygtighed har altid en politisk side: at engagere sig i at opfinde og forme en retfærdighed, der ikke blot gælder i dag, men rækker fremad mod livsvilkår for kommende slægter.

Meditation og spiritualitet åbner en livsvigtig ressource til at komme fra fantasiløst forbrug til fantasifuldt samliv. Det åbne også den følsomhed, som gør os i stand til at mærke menneskers og dyrs lidelser og handle på det.

I hverdagen på højskolen viser bæredygtighed sig både i hvordan vi spiser, bygger og indretter og i hvordan vi mødes, lytter og samarbejder. Og man tager den med hjem som erfaring og kunnen. Det kan være glæden ved selvforsynende havebrug, evnen til at indgå i meningsfulde økonomisk-økologiske samtaler, eller modet til at planlægge og handle på måder, der giver mening for både mennesker og de økosystemer, vi er en del af.

Uddannelse, Karriere & Mening

Mange kommer på højskole i en overgangsfase, hvor spørgsmål om uddannelse og arbejdsliv presser sig på. Andre kommer for en pause eller et dybt åndedrag midt i arbejdslivet. For nogle handler det om at finde retning; for andre om at finde mod til at skifte spor eller tænke større; for andre igen måske om at vågne op og se nyt lys i det, de allerede laver.

Et godt arbejdsliv findes mange steder. Det opstår dér, hvor man kan brænde for det, man laver, og bruge sig selv helhjertet. At finde mening i arbejdet hænger tæt sammen med at kunne dele livsperspektiver med andre – og måske allersværest: at kunne dele søgen og sårbarhed. Den kontemplative højskole åbner trygge rum til netop dette.

Det gode liv er som et åndedrag med to faser, vita activa og vita contemplativa. Ikke bare et passende kompromis mellem arbejde og fritid (work-life balance), men en organisk sammenhæng hvor engagement og fordybelse styrker hinanden. Højskolen sigter højt: efter intet mindre end den livsvisdom som kan give retning til både uddannelse, karriere og livsvalg.

Visdom er levende. Derfor lægger vi vægt på, at højskolens erfaringer kan følges med hjem – til skrivebordet, mødelokalet og kalenderen. Det kan være i form af daglige vaner, der modvirker stress, fx korte pauser med mindfulness; eller i form af gode, lyttende måder at facilitere dialoger og samarbejde på. Den Kontemplative Højskole er lykkedes hvis vi har næret levende visdom i form af nænsom, lyttende omgang med mennesker – og med de systemer og økosystemer vi er en del af.

Højskole – for hvem?

De kontemplative højskolekurser er for alle interesserede. Ikke mindst for dem som måske har fået noget kontemplativt eller meditativt indenbords i tilværelsen, og gerne vil fordybe det eller kvalificere det eller forbinde det med andre engagementer. Måske vil du gerne sætte en personlig interesse for meditation i forbindelse med en uddannelses eller specialeprojekts indhold? Eller måske er du på samme måde interesseret i at finde ind til et dybere indhold  i et jobvalg eller karrierreforløb.

Kurserne vil være brugbare for deltagere med mange forskellige baggrunde – både for dem med en buddhistisk baggrund eller viden, for dem med erfaringer og holdninger til noget bredere meditativt / spirituelt, og for dem som føler sig “grønne” men har en åben interesse. 

Der er ingen adgangsbetingelser. Man behøver fx ikke at kunne meditere i forvejen, men der bliver gode muligheder for at komme i gang hvis man er interesseret. Der er heller ingen forventninger om at man er overbevist om det ene eller det andet når man kommer, eller bliver det undervejs.

Grundtvig & Højskolen

Grundtvig og højskolen er også en slags verdens-kulturarv – en  særlig dansk eller nordisk form. Også den handler om ånd og spiritualitet, men med en kerne som ligger på et andet niveau: som åbenhed i dialog, fællesskab og engagement ind i samtiden.

Grundtvig lagde vægt på “det levende ord” – at vi taler og lytter til hinanden uden at glemme kroppen og hjertet – at vi er i et fællesskab som finder og danner sig selv poetisk.

Den grundtvigske skoleform har særlig tradition for at skabe fællesskab omkring de levende og aktuelle samfundsbevægelser. I dag hvor kontemplation er begyndt at spille en ny og stærkere rolle i Danmark og vesten, mener vi, at Danmark har brug for en kontemplativ højskole. I dette interview med Anders Laugesen kan du læse lidt om hvordan den Grundtvigske  tradition for at nære frie og “oplyste” fællesskaber kan skabe nye rum for det kontemplative liv i vores tid.

Du kan også læse lidt mere om Grundtvigs ide om ånd i dette blog-indlæg om det historisk-poetiske.

Videnskab, Kunst & Ånd

Ånd er ikke kun indadvendt – den lever også af at udforske, skildre og stille spørgsmål. På Den Kontemplative Højskole har vi fra begyndelsen haft forskere og kunstnere som en del af lærerkredsen, fordi ånd trives, hvor erkendelse og skabelse mødes.

Nogle gange ses moderne videnskab som en mekanistisk modpol til spirituelle traditioners “holisme”, men forholdet er i virkeligheden langt rigere. Evolutionsteorien blev fx. først til som en poetisk-spirituel naturfilosofisk vision om åndens selvudfoldelse og selv-skaben – længe før den blev til biologiens standardteori. De dybeste grundbegreber i nutidens naturvidenskaber, kvantemekanik og relativitet, blev tilsvarende udtænkt af kontemplative genier og kræver stadig en nærmest meditativ given-slip på vanetænkning for at give mening.

På højskolen underviser vi forpligtende i både videnskab og kunst – ikke kun som stof, man kan tilegne sig, men som levende indgange til verden. Det gælder både naturvidenskabelige områder som evolution og kvantemekanik og nyere felter som kreativ og reflekteret brug af kunstig intelligens. Det gælder også kunstneriske udtryk, hvor brudflader, disharmoni og kritiske stemmer kan være lige så livgivende som skønhed og harmoni.

Vi læner os ind i et grundtvigsk oplysningsideal: at viden og kunst ikke er modsætninger til ånd, men dens frie udfoldelser. “Vorherre vidner at lys er godt, som sandhed elskes så lyset yndes, og med Vorherre som ler ad spot, skal værket lykkes som her begyndes” , skriver Grundtvig om lyset – dvs. ægte levende viden som trives med udfordring af stivnede forestillinger.